Orkesterlunden

Strib, Middelfart

Skønne rækkehuse til leje i Strib lidt udenfor Middelfart og tæt ved vandet

Med stor fornøjelse kan Futurum nu tilbyde nye lejeboliger i attraktive Strib ved Lillebælt i nærheden af Middelfart.
Her opføres i alt 98 boliger fordelt på 4 etaper.

Huslejen begynder ved kr. 8.985,- ekskl. forbrug til el, varme, vand og spildevand.
Mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand.

Husene er topmoderne, og området byder på både vand og natur. Samtidigt kan du nemt komme både mod øst og vest via hovedtrafikåren E20. Bedre beliggenhed fås næsten ikke.

Størrelser på 85 m² (3 vær), 95 m² (3 vær), 105 m² (4 vær) og 115 m² (4 vær) – alle i ét plan. Husene har eget redskabsrum med fast gulv, carport, have, stor flisebelagt terrasse både foran og bag boligen.

Futurum tilbyder indflytning i de 4 etaper:

Trompeten – 1. februar 2023
Harpen – 1. marts 2023
Oboen – 1. marts 2023
Basunen – 1. oktober 2023

Husene opføres af det anerkendte byggefirma Milton Huse A/S.

Udover vores flotte boliger i Strib, har vi også andre boliger på vej, se mere her

Området

Strib er en by på Fyn ved Lillebælt med knap 5.000 indbyggere, beliggende cirka 6 km nord fra Middelfart. Byen hører til Middelfart Kommune og ligger i Region Syddanmark.
Strib er med sin nære placering ved motorvej E20 og Trekantsområdet en attraktiv pendlerby i et meget naturskønt område.

Familie- og seniorvenlige Strib
Strib er en attraktiv by for børnefamilier samt seniorer, fordi alle dagligdagens fornødenheder er tæt på.

Byen har et godt skole- og foreningsliv med mange aktiviteter.

Her er masser af sportsaktiviteter inden for kort afstand – herunder fx idrætscenter med fodboldstadion, håndbold, tennis og svømmecenter.

Skøn natur tæt på
Naturen er virkelig i højsædet med beliggenhed direkte ned til Lillebælt. Her findes indbydende sandstrand smukt beliggende tæt ved Strib Fyr med udsigt over Røjle Klint og Fredericia Havn. Fra Strib Fyr til Røjle Klint finder du kærlighedsstien, hvor du har en smuk udsigt over både samt Juelsminde og Æbelø. Om aftenen kan der også ses flotte solnedgange over Lillebælt.

I nærhed ligger Hindsgavl Slot – et smukt sted at løbe og vandre. Det første Hindsgavl Slot blev bygget af Valdemar Sejr i 1295, men det, som vi kender i
dag, blev opført omkring år 1700, og er i dag hotel, kursus- og konferencemødested.
I dag ejer Middelfart kommune en stor del af Hindsgavl Halvøen, og udlagde i 2009 ”Naturparken Hindsgavl dyrehave”.

Rigt handelsliv i Middelfart
Middelfart by er rig på shoppingmuligheder med hyggelig gågade nær byens havnepromenade. Middelfart og omegn byder ligeledes på en masse seværdigheder, her kan bl.a. nævnes Bridgewalking, hvalsafari, havnefronten og Nordens største museum for keramik, Clay.

Nærmeste by Middelfart 8 min
Motorvej E20 5 min
Skole Strib Skole 3 min
Indkøbsmulighed Rema 1000 2 min – Super Brugsen 3 min
Daginstititution Kastanieborgen 4 min
Offentlig transport Bus stop 1 min
Bebyggelsen

Bebyggelsen opføres på et nyt vænge, der er døbt henholdsvis Trompeten, Harpen, Oboen samt Basunen. Bebyggelsen vil bestå af 98 energi- og klimavenlige moderne rækkehuse i størrelsen 85 m², 95 m², 105 m² og 115 m² – alle i et plan og tegnet i en moderne og enkel streg.

Til hvert hus hører carport, stort redskabsrum, dejlig have, stor flisebelagt terrasse på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til boligens entre, hvor der udføres niveaufri adgang. Endvidere udføres der på begge sider af huset, læhegn mellem boligenhederne. Haven omkranses og lukkes af hæk.

Husene får murede facader af moderne mursten med variation i brune og sandfarvede nuancer samt sort sadeltag med 25 graders hældning. Stern af træ i farven antracit og mindre hvidmalet udhæng af træ.

Der monteres med moderne træ/alu vinduer og døre (3-lags vinduer) i mørk farve udvendig og hvid indvendig i. Sålbænke under vinduespartierne er udført i mørk skifer.

Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.

Boligbeskrivelse

Åbne og lyse rækkehuse
Alle rækkehuse indrettes lyse og venlige, med hvide glatte lofter og vægge. Dejlige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entré, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i neutral mørkegrå. Alle døre i glat hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal og let færden. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide glatte fodpaneler.

Fine detaljer overalt
Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne HTH-moduler/skabe i glat hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.

Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger og er i anerkendt kvalitet. Ovn med pyrolyse, der er indbygget i højskab i det omfang det er angivet på plantegninger. Kogesektion med induktion samt støjsvag emhætte og opvaskemaskine.
Der er forberedt for vaskemaskine og tørretumbler i bryggers – dette skal lejer selv medbringe.

Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers og i køkken er der spot i overskabene. Endvidere monteres lyskilde i redskabsrummet og ved ventilation på loft.

Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.

Sundt indeklima og behagelig gulvvarme
Der er gulvvarme i hele rækkehuset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.

Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til el, varme vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning via fjernvarme.

Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør og terrassedør

Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.

Oversigt over lejemål

Sine Lindberg, Ejendomsadministrator

Ann Sophie Larsen, Ejendomsadministrator

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:

Tlf. 64 40 37 00 | info@futurum-invest.dk

Få først besked om ‘Orkesterlunden‘

Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Orkesterlunden.





    Jeg ønsker også at blive kontaktet, da jeg har flere spørgsmål

    Menu