Pigernes kvarter

Give, Vejle

UDLEJNINGSSTATUS:

De første lejere i etape 1 og 2 er indflyttet!
Se herunder hvilke boliger der endnu er ledige i alle 4 etaper.

Tilmeld dig projektets interesseliste og få direkte besked om Åbent Hus m.v.

Tilmeld dig interesselisten og få direkte besked

144
ANTAL BOLIGER
60
LEDIGE BOLIGER
2023
INDFLYTNING

Åbent Hus

MANDAG DEN 25. MARTS KL. 14:00 – 15:00.

Vi åbner for alle vores indrettede prøvehuse.

Mød personalet i Sire Eskildsens Vej 1 🤩

Alle er velkommen til at kigge forbi.

Nye, lyse og energioptimerede dobbelthuse udlejes i Give

Futurum kan nu med glæde tilbyde attraktive lejeboliger i Give.

Vi tilbyder indflytning fra 1. september 2023.
Huslejen begynder ved kr. 8.075,- ekskl. forbrug til el, varme, vand og spildevand.
Mulighed for tilladelse til ét husdyr – én indekat eller én hund – pr. husstand.

Bebyggelsen består af 144 dobbelthuse fordelt på 4 etaper på vængerne Ane Sørensens Vej, Andrea Madsen Vej, Irene Løvbjerg Vej, Ida Nielsens Vej og Sire Eskildsens Vej.
Bebyggelsen er beliggende på nyt, lukket vænge.

Det nye projekt er døbt Pigernes Kvarter.

Pigernes Kvarter består i alt af 144 dobbelthuse i størrelserne 85 m² (3-værelses), 95 m² (3- og 4-værelses), 105 m² (4-værelses) og 115 m² (4-værelses).

Herudover bliver der opført et aktivitetshus, som kan bruges af samtlige lejere i Pigernes Kvarter. Her er tanken, at man kan mødes på tværs af vængerne, være kreativ i værkstedet, afholde fællesspisning i det store køkken m.v. Aktivitetshuset fremstår yderst moderne med trælameller på vægge, store vinduespartier og sedumtag.

Futurum tilbyder indflytning i de 4 etaper som følgende:

Etape 1 – 1. september 2023
Etape 2 – 1. november 2023
Etape 3 – 1. april 2024
Etape 4 – 1. august 2024

Husene forventes at få en DGNB-sølv-certificering. DGNB bygger på FN´s definition af bæredygtighed. Byggeriet evalueres således ud fra seks hovedområder: Miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet, proceskvalitet og områdekvalitet.

Alle husene opføres som dobbelthuse på selvstændige grundstykker og alle med redskabsrum, delvis have og flisebelagte terrasser.

Skal du være blandt de første til at vælge en bolig i bebyggelsen, skal du tilmelde dig projektets interesseliste herunder.

Husene opføres af det anerkendte byggefirma Milton Huse A/S.

Udover vores flotte boliger i Give, har vi også andre boliger på vej, se mere her


Området

En by med liv
Give er en stationsby med ca. 4.600 indbyggere og med en positiv befolkningstilvækst. Byen er et landevejsknudepunkt i Give Sogn, hvor der engang var hede. Byen tilhører Vejle Kommune med postnummer 7323.

Byen har et særdeles aktivt butiks- og erhvervsliv med hele 55 special- og detailbutikker placeret i byens centrum, hvor både opdagelse og sulten kan stilles. Butikkerne ligger side om side i hyggelige omgivelser.

Give har ligeledes et fantastisk foreningsliv med to sportshaller, stadion, tennisbaner og gåafstand til golfklub.
Et nyt, samlet idrætscenter er på vej og forventes færdigt i det tidlige efterår 2023. Det nye, fælles idrætscenter rummer blandt andet ny idrætshal, motorikcenter, fitness, café og opholdsarealer.

Få mere information om Give her

Gode pendlermuligheder
Give ligger centralt i Jylland, og kun 15 km sydvest ligger Billund med lufthavn, ca. 15 km nordvest ligger Brande, Vejle ligger ca. 30 km sydøst, og med Midtjyske Motorvej lige i udkanten af Give får du nemt ved at køre både nord, øst og syd til de større byer.

Boliger i skøn natur og kultur
Skovene i Give byder på store naturoplevelser. Til højdepunkterne hører bl.a. Rørbæk Sø, Gudenåens Udspring, Give Museumsskov og Tinnet Krat, som er et fredet naturområde med nogle af de største rester af Danmarks oprindelig skov.
Herudover er Give kendt som skulpturby med flere end 75 skulpturer, som præger bybilledet. Der findes flere kunstforeninger samlet omkring bibliotek og kulturhus.

Mange seværdigheder i Give og omegn
Forholdsvis tæt på Give finder du naturligvis Givskud Zoo, Lalandia Feriecenter, Legoland Billund Resort og den gamle kongeby Jelling med de to gravhøje og Jellingestenen. Det samlede monument i Jelling er optaget på UNESCO’s verdensliste. Ved monumentet ligger det nye udstillingscenter Kongens Jelling.

Nærmeste by Vejle C 27 min
Motorvej Midtjysk Motorvej 9 min
Skole Frikløverskolen 6 min / Hedegård Friskole 4 min
Indkøbsmulighed Netto, Give 6 min / SuperBrugsen 6 min
Daginstitution Søndermarkens Børnehus 6 min / Børnegården Søndervang 6 min
Offentlig transport Bus stop 5 min

Find din nye bolig her

Bebyggelsen

Pigernes Kvarter består af 144 energioptimerede og moderne dobbelthuse i størrelserne 85 m², 95 m², 105 m² og 115 m² – alle i ét plan tegnet i en moderne og enkel streg.

Til hvert hus hører redskabsrum og stor, flisebelagt terrasse på begge sider af huset samt flisebelagt gangsti til entréen.

Murede facader og gavle af moderne, gråbrune mursten og sort sadeltag med 25 graders hældning. Stern af træ i farven antracit og mindre, hvidmalet udhæng af træ.

Husene monteres med moderne træ/alu vinduer og døre (Auraplus 3-lags vinduer) i mørk farve udvendig og hvid indvendig. Sålbænke under vinduespartierne i mørk skifer.

Husenes materialevalg er gennemtænkt og harmonisk, så husene vil fremstå smukke, tidløse og velholdte i mange år fremover.

Boligbeskrivelse

Åbne og lyse dobbelthuse
Alle dobbelthuse indrettes lyse og venlige med hvide, glatte lofter og vægge. Dejlige vinduer for ekstra godt lysindfald overalt. Gulve af egeplank (laminat) i køkken/alrum, stue og værelser. Entré, bryggers, badeværelse og brus udføres med lækre klinkegulve i mørkegrå. Alle døre i glat, hvid finish med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal adgang. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide, glatte fodpaneler.

Fine detaljer overalt
Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne HTH-moduler i glat, hvid afslutning og med antracit linegreb. Bordplader i praktisk laminat i farven ’rustik skifer’ med rummelige stålvaske. Stænkplade bag kogepladen for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Væghængt toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.

Kvalitetshvidevarer
Alle hvidevarer medfølger og i anerkendt kvalitet. Ovn er indbygget i højskab.
Der medfølger ligeledes vaskemaskine og kondenstørretumbler.

Fast og god belysning
Der er etableret lyskilde i bad og bryggers samt ved ventilation på loft. I køkken er der spot i overskabene.

Forberedt for el-bil
Der er forberedt tomrør til ladestation for el-køretøj.

Sundt indeklima og gulvvarme
Der er gulvvarme i hele dobbelthuset. Dette styres via separate termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.

Individuelle forbrugsmålere
Forbrug til el, varme, vand og spildevand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne. Opvarmning sker via fjernvarme.

Udvendigt monteres der stikkontakt og vandhane samt væglampe ved entredør.

Illustrationer er modelfotos. Der tages forbehold for rettelser.

Oversigt over lejemål

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du vil vide mere.
Ring eller skriv til udlejningsteamet:

Tlf. 64 40 37 00 | info@futurum.dk

Få først besked om ‘Pigernes kvarter‘

Bemærk, at denne formular kun kan anvendes ved interesse i en bolig på Pigernes kvarter.