God og børnevenlig beliggenhed
Dværgpilen er beliggende naturskønt i et nyt boligområde syd for Tyrsted i den sydlige del af Horsens. Området er yderst børnevenligt med 3 integreret daginstitutioner, Højvangskolen – som en af de bedste folkeskoler i kommunen samt Dagnæs skolen.
Nem til indkøb
Herudover er der gode indkøbsmuligheder, Rema1000, Fakta og Føtex samt flere specialforretninger. Ligeledes er Horsens gågade og banegården indenfor kort afstand.
Skønt udeliv
Boller Skov er perfekt til udelivet med mange gå- og løberuter, klatretræer og hundeskoven. Herudover er planetstien/Boller stien ideel for familieudflugten eller løbeturen, hvor man ender ved det naturskønne Boller Slot. Boller Slot er specielt kendetegnet ved sin flotte slotshave, der kan besøges i sommerhalvåret og altid er god til en familieudflugt med madkurven.
Nyt attraktivt boligområde
Tyrsted er under stor udvikling med flere grundudstykninger til nye familier. Der er ligeledes utrolig mange muligheder for sportsaktiviteter i de foreninger der ligger i området. Herunder bl.a. fodboldklubber, danseskole, gymnastikforening, rideskole, fitnesscentre og bowlinghallen. Herudover er der flere arrangementer/aktiviteter for at styrke naboskabet, mange af disse foregår i Tyrsted Kirkes Sognehus, hvor alle er mere end velkomne. Den nye Ringvej Syd gør det supernemt at komme til og fra motorvejen.
Horsens har meget at tilbyde
Horsens er en by i Østjylland og er med sine 59.449 indbyggere Danmarks 8. største by, placeret for enden af Horsens Fjord. I dag er byen i en udviklingsfase med ny industri, der flytter til byområdet eller udvider allerede eksisterende aktiviteter. Transportcentrum er i de sidste par år flyttet fra trekantområdet til Horsens. Byen har stor elektronikindustri og en del grafiske firmaer.
Horsens har flere museer, tilbagevendende kulturbegivenheder, og er også kendt for at kunne tiltrække internationale musikere som Bob Dylan, Madonna, Rolling Stones, Dolly Parton, Elton John, AC/DC og mange andre. En stor begivenhed er den årligt tilbagevendende Europæisk Middelalderfestival, hvor cirka 60.000 besøgende oplever Middelalderen over to dage, altid den sidste weekend i august, fredag – lørdag.
På sportens område har horsensianerne blandt andre håndboldklubben Horsens KH der spiller i damehåndboldligaen og fodboldklubben AC Horsens som spiller i Superligaen.
Vitus Bering uddannelse centeret i Horsens har flere afdelinger. Byggeteknisk Højskole BTH, Ingeniørhøjskolen IH, Tekniske Skole HTS, Teknisk Gymnasium HTX, AMU Center, Gedved Seminarium.
Derudover findes følgende uddannelsesinstitutioner, Horsens Amtsgymnasium, Horsens Statsskole, Horsens Handelsskole, Horsens VUC og HF og Bygholm landbrugsskole.