Åbent og lyst rækkehus
Husene indrettes lyse og venlige. Store vinduer og glaspartier med godt lysindfald overalt. Der ses hvide glatte vægge og lofter i hele boligen.
Lyse gulve i køkken/alrum, stue og værelser af laminat som eg plank. Entre, bryggers, badeværelse og brus udføres med store lækre klinkegulve i mørkegrå.
Alle døre i glat hvid med rustfri stålgreb og uden dørtrin for optimal betjening. Vindueskarme mures og vandskures i hvid. Vægge mod gulv afsluttes med hvide glatte fodpaneler.
Rækkehus med fine detaljer
Køkken, bad, bryggers og soveværelse monteres med moderne HTH-moduler i glat hvid afslutning og med rustfri greb. Bordplader i praktisk laminat i farven rustik skifer med rummelig stålvask. Stænkplade bag kogesektion, for nem rengøring. Vask i badeværelse af formstøbt materiale. Toilet fra Ifö Sign, kvalitetsarmaturer fra tyske Hans Grohe og linjeafløb i bruseniche.
Alle hvidevarer medfølger i anerkendt kvalitet. Der er forberedt for vaskemaskine og tørretumbler i bryggers, som lejer selv har med.
Der er gulvvarme i hele rækkehuset, som styres via separate trådløse termostater i alle rum. Boligen er udført med ventilationsanlæg, der sikrer et sundt og godt indeklima.
Udvendig monteres der stikkontakt og vandhane samt lampe ved entredør.
Forbrug til el og vand afregnes direkte mellem lejer og forsyningsselskaberne.
Opvarmning af boligerne fra fjernvarmen med Danfoss-styring.
Illustrationer er modelfotos. Forbehold for rettelser.